Posten rykker ind hos OK i Middelfart
Den fortsat stigende nethandel får Post Danmark til at åbne endnu et posthus i Middelfart-området.
- Vi glæder os til samarbejdet med Post Danmark. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre OK Plus til et lokalt omdrejningspunkt, siger indehaver Jens Christensen.
Kundechef hos Post Danmark Annette Hansen er ligeledes glad for at kunne øge tilgængeligheden med det nye posthus.